31. oktober: Helvedenæs tur retur og tilbage igen

Én ting er at vinden på Helgenæs kan drive paragliderpiloter til vanvid. Noget andet og direkte gement ville være at sende en meteorolog til området og bede ham eller hende forklare, hvordan der kan blæse over 10 meter i sekundet på Lushage og samtidig være fuldstændig vindstille i Fuglsø små 10 kilometer væk . Staklen ville sikkert opgive sit erhverv og konvertere til kattelufter i Holme.

I går var tendensen lignende, men i knapt så ekstrem grad, så vi fløj faktisk en del timer på Lushage, men i dag var det kun Cossack, der kom i luften. Først en tur i Fuglsø, hvor han ved hjælp af bask med vingerne kunne blive på kanten af skrænten, men der var for lidt vind til humane amatører, så vi drog optimistiske til Lushage.

Cossack dannede fortrop og vores fornemmelse af, at der var mere vind blev bekræftet, da han fra marken bag ved skrænten stak næbbet ud over kanten og på et sekund blev skudt femten meter op luften. Den sat...s ørn nød tydeligvis at flyve i over 100 meters højde, men der blæste en pelikan og uden chance for at komme i luften, vendte vi atter snuden mod Fuglsø. Dog kun for at opdage at vinden ikke bare var holdt op. Der var en let brise fra landet ud over havet...

Hans øvede forlæns-start, jeg kom med gode råd, Babushka tussede rundt og da hun blev træt fik Cossack endnu en tur, der til hans store fortrydelse ikke bød på de store oplevelser, men til gengæld syv velfortjente kyllinger.

 

30. oktober: Hitler i Holme

Mange har gennem tiderne holdt fast i den påstand at både Elvis og Hitler lever. Jeg er ret sikker på at Elvis er død, men lige så sikker på at Hitler lever - ganske vist i en mildere, blødere og bedre udgave.

Hitler i Holme går dog under dæknavnet Chaplin...

 

29. oktober: Kragefølge

Det er ikke altid rart at være populær. Cossack havde et sandt følge af krager efter sig, da han fløj en tur på Jernhatten. Krager er forholdsvis hurtige fugle, men til i hvert fald min overraskelse kunne de slet ikke følge med, når Cossack fik nok og satte fart i fjerene. Normalt angriber krager musvåger og hakker dem i ryggen, hvis de kan komme til det, men Cossack var åbenbart så stor at de nøjedes med bare at larme og flyve tæt på. Men irriterende var de nu alligevel.

 

25. oktober: Svend i himlen

Sådan kan det gå, når lyset skifter på en dag med fine cumulusskyer på himlen. Der havde lige været mørkt og skygge og pludselig tittede solen frem, da Hans svingede en falkelokke, som Svend greb i luften. Det er som om solen skinner igennem Svends vinger, og det er sådan jeg forestiller mig, Jonathan Livingston Havmåge se ud, da han forlader det jordiske liv og den larmende mågeflok.

Svend er dog vendt tilbage til et liv med tyngdelov, og når der igen bliver flyvevejr skal Svend med Hans ud at flyve. Vi har en formodning om, at Svend er et naturtalent hvad angår parahawking. Han elsker simpelt hen at svæve. De fleste falke glemmer alt omkring sig, hvis der er udsigt til mad, men Svend ignorerer fuldstændig, at man svinger lokke iført en lækker daggammel kylling, hvis der er gode forhold. Først når han har været højt og en tur rundt i området, lader han sig lokke tilbage til jorden.

24. oktober: Stakkels kylle!

Hvad får sådan en ørn at spise, spørger mange. Kyllinger er svaret. Det henleder for de fleste tankerne på en lørdagskylling i lækker oliemarinade, og mange spærrer øjnene op, når jeg derefter fortæller, at Cossack på en god dag får 15 af slagsen. Men kyllingerne er ganske små.

Den klippes ud, fordi der er for meget fedt i æggeblomme, og en fed ørn er ingen god flyver. Udover kyllinger lyder menuen også på vagtel, kanin, marsvin eller rotte.

 

23. oktober: "Jeg går lige en tur med ørnen, skat"

På den anden side af vejen ligger et stort græsområde øde hen. I mange år er der blevet kørt tonsvis af grus væk fra de engang lidt højereliggende græsmarker i udkanten af Fuglslev, men nu er grusgraven blevet til en mark omgivet af diger. Det er Fuglslevs steppe, hvor jeg går tur med Cossack. Nord for steppen er der stadig gang i grusgraveren, der har lavet fine små bjerge, der for alle vindretninger giver et fint løft.

Cossack over steppen

For en sjælden gangs skyld var der ikke flyvevejr i weekenden - for mennesker vel at mærke, så jeg gik og Cossack fløj ture på steppen. Det er som at gå tur med en hund. Han flyver rundt og kigger på området, og jeg går og holder et halvt øje med, hvor han er. Når jeg mister ham af syne, kalder jeg på ham og får ofte en chok, når han pludselig dukker op få meter fra mig med 80 kilometer i timen. Utroligt at man ikke kan høre en fugl med to meter i vingefang, men ikke desto mindre sandt.

 

21. oktober: Hjælp ofrene for jordskælvet i Indien og Pakistan

Mens vi nyder eftervirkningerne af Indian summer og synet af efterårsfarverne, kan man med rette vende blikket mod øst til Indien og Pakistan, der for tiden lider under eftervirkningerne af hvad man kan kalde helvede på jord. Langt fra vestlige turister og dermed tegnebøger er katastrofen og manglen på ressourcer større end ved flodbøljen i Asien, og der er for alvor brug for penge til at hjælpe de omkring 3 millioner hjemløse og tusindvis af ofre og efterladte. Klik ind på: Folkekirkens Nødhjælp

Og husk at den slags bidrag kan trækkes fra i skat!

20. oktober: Hans på vingerne

Indtil i går har Cossack været det absolutte midtpunkt hvad angår flyvning. Hans har holdt fugl, kamera, skærm eller mikrofon, når filmfotograf Anders Agerbo har været med ude at flyve. Og det har været ganske mange gange, for vejret har nærmest været godt hver dag siden august, så Hans har måttet se den ene gode flyvedag efter den anden forsvinde i ørnens og filmens tegn uden selv at få luft under skosålerne. Men i går fik luften en anden lyd.

Efter Cossack og jeg havde fløjet en i øvrigt fantastisk tur ved Fuglsø, var det Hans' tur. Jeg gav et par råd om, hvordan man flyver på hæng og inden jeg fik sagt hvidløg, fløj Hans i fin stil langs skrænten i Fuglsø. Mange timer med 'groundhandling' af skærmen og nøje studier af fugle og flyvende mennesker gjorde det nærmest naturligt for Hans at miste jordforbindelsen - og selv lang tid efter solnedgang og en kold fadøl rørte han knapt jorden! Cossack har fået en ny flyvemakker.

Cossack fortjener nu også en bemærkning. I går fløj vi sammen som så mange gange før, men det var alligevel en speciel dag ikke kun fordi Cossack var i topform. Han fløj meget selvstændigt og hyggede sig med stille og roligt at svæve rundt og kigge på de andre paraglidere og hvad der ellers kunne fange hans opmærksomhed. Når han er det i hjørne kan man ikke andet end blive småforelsket i så flot en fyr, der oven i købet er ret god til at flyve.

Det var også en speciel dag, fordi Anders Agerbo, der siden Cossack kom til Danmark i begyndelsen af august, har filmet til en DR-dokumentar, i går med et stort smil kunne konstatere, at han nu har alle de billeder i kassen, som han har drømt om. På to og en halv måned har Cossack udviklet sig fra at være en lidt frustreret, nervøs, halvdårligt flyvende fugl til at blive en ørn, der stråler af selvtillid og velvære. Det var min drøm at Cossack skulle gennemgå den udvikling og Anders' drøm at få det dokumenteret med smukke billeder, og i går måtte vi sande, at drømmene er gået i opfyldelse. I hvert fald for en stund. Næste skridt er flere og længere flyveture - og ikke mindst en tur til alperne og flyveture i termik!

 

16. oktober

En fugl på hånden er bedre end en ørn i linerne - eller hvordan er det nu det er! Måske skal Cossack til øjenlæge eller også er han ligeglad, for skærmens liner var i dag jævnligt prydet med en ørn, der ganske enkelt ikke gad flyve uden om. Ørne er generelt dovne og under dagens flyvning vekslede Cossack mellem at lande på toppen af skrænten ved Kobberhage og flyve ind i linerne, når han endelig gik på vingerne. Han har haft bedre dage, men det skyldtes måske, at løftet ikke var så godt, som vi normalt er velsignet med - og man kan jo hurtigt få nykker.

Hans og flere andre nyudklækkede paragliderpiloter fejrede til gengæld endnu en smuk oktoberdag med de første spæde skræntflyvninger. Hvis de med fastmonterede vinger ikke gider flyve, må andre jo træde til.

14. oktober

Nyt design! I dag er der kommet flere knapper på min hjemmeside, så det er lettere at finde rundt. Forsiden er samtidig nyhedsside og gør det hurtigt og nemt at se, om den er blevet opdateret med nyheder og billeder fra livets gang i Fuglslev og omegn.

EN KÆMPE TAK TIL ERIK BERTELSEN FOR DET FLOTTE ARBEJDE!!!!!!

11. oktober

I dag var vinden for kraftig til at jeg kunne flyve, så Cossack blev sendt ud på egen vinge. Det er første gang, han har fløjet på hæng ved kysten uden at jeg har været med, så det var spændende at se, om han ville udvise samme flyveglæde uden mit gode selskab.

Der var ingen tvivl i hans sind om han gad flyve og så snart vi var ude ved skrænten satte han af sted. Men i modsætning til vores flyvninger sammen, hvor han virkelig kigger sig omkring og bevæger sig meget rundt, blev han i dag stort set hængende over mit hoved dog i ganske pæn højde. Min jordforbindelse forplantede sig tydeligvis til ham. Det skønne var, at han ind imellem styrtdykkede ned mod mig - enten for at lege, lokke mad fra mig eller bare for at svine med den højde, han på grund af den kraftige vind, havde så rigelig af.

Da han havde fløjet et stykke tid, kaldte jeg ham ned til en kylling på stranden af helt egoistiske årsager. Jeg ville se ham dykke for fuld drøn. Og der var valuta for alle pengene - næbbet forrest og fjer og fødder til alle sider. Han fik sin kylling, men det var da han gik i luften anden gang, det gik så galt at han blev helt menneskelig. Han ville kredse som rovfugle nu engang gør, men i stedet for en 360'er blev det kun til en 320'er og en tur i rosenbuskene. Han havde simpelt hen ikke taget højde for vinden og lavede en fejl, som mange paragliderpiloter kan nikke genkendende til: 'Ja troed lie ja ku nå rundt, men de ku ja ikk'. SLAM - ind i skrænten.

Cossack måtte bide i den sure kylling og gå ud mellem buskene indtil jeg kom og reddede ham fra de rosenbuske som enhver, der flyver og fejler, hader. Bagefter fløj han en tur mere, og jeg syntes at kunne ane en øget respekt for skræntens bevoksning og hårdhed. Selv fra jorden var det en god flyvedag!

 

9. oktober

Nu er det to måneder siden, Cossack kom til Danmark. Da jeg fik ham var han bange for alt og alle - især mig, og han kunne knapt sidde på min hånd af bare skræk og rædsel. Så begyndte vi at gå ture, jeg viste ham omegnen, introducerede ham til min paraglider, fik ham til at flyve nogle få meter efter cirka to uger træning og nu to måneder senere er han som forvandlet og stortrives i sit nye liv som para-eagle. Hvor mange dyr - eller mennesker for den sags skyld kan lære så meget på så kort tid? Der er mange diskussioner om fugles intelligens, men det kan ikke stå helt skidt til...

8. oktober

Oktober måned er en tid, der ofte forenes med regn og rusk, men de gode flyvedage vil ingen ende tage. Fredag var vejret perfekt i Fuglsø - desværre vil jeg næsten sige, for hele området var fyldt med paragliderpiloter fra det meste af Jylland, og det var for meget for Cossack, der slet ikke kunne hitte rede i hvem han skulle flyve sammen med - og at han efter flyvningen ikke længere skulle følge med alt, der var lavet i nylon. Men en stor og rungende tak til alle piloter, der i fredags fløj - eller faktisk lod være med at flyve, mens vi var i luften. Det var ægte gentleman-opførsel og en stor hjælp! Men trods de gode takter var dagen lige hektisk nok for mit og Cossacks vedkommende.

Lørdag tog vi til gengæld revance på Jernhatten. Alene i luften var Cossack tilbage i sit gamle jeg og fløj - ja, som en ørn.... Han var fuldstændig rolig, og var på alle måder den mest fornøjelige flyvemakker, man kan ønske sig.Han er svær at holde på jorden, når først han fornemmer, at der er flyvevejr. På sigt tror jeg godt jeg kan lade ham flyve så snart vi kommer ud til skrænten, men jeg sparer på hans kræfter indtil jeg er luften, så jeg ikke risikerer, at han er træt før jeg kommer op eller bliver utålmodig og flyver sin vej. Men i går lod jeg ham tusse frit rundt mens jeg gjorde mig klar, og det syntes han var hyggeligt. Han hev lidt i linerne, sparkede til skærmen og pludrede indtil jeg var helt klar hvorefter han gik i luften og ventede på, at jeg kom med op.

Vi fløj i små 20 minutter, og selv om jeg efterhånden burde have vænnet mig til min nye makker, blev jeg helt høj af turen, og igen dybt betaget af min ørn. Han er fantastisk! En enkelt gang tog han dog en afstikker for at kigge nærmere på sandsynligvis en hare eller et andet lille dyr, der så interessant ud, men kom hurtigt tilbage.

Apropos små gnavere, så er familien nu udvidet med en lille ruhåret gravhund. Ikke just det fornuftige valg, når man har en stor ørn. Man skal ikke lade fantasien løbe i ret lang tid for at se billedet af den store ørn, der flyver af sted med en lille gravmand... Av! Men Cossack har fået skåret ud i pap, at han ender på middagsbordet, hvis han forveksler lille Babushka med en rotte.

 

3. oktober

Indian summer og en fantastisk dag i Toftum bjerge. Cossack lander på hånden og får et velfortjent stykke kylling. Foto: Hans J. Nielsen

Søndag var endnu en storslået dag i rækken. Hans, Cossack og jeg kørte den lange tur til Toftum Bjerge i håbet om endnu en flyvedag, og trods tæt skydække over Jylland og næsten ingen vind åbnede himlen sig ved Toftums smukke skrænter. Perfekt vind og blå himmel.

Området var pakket med glade paragliderpiloter, og Cossack så for første gang andre paraglidere end min. Det var sørme spændende. Han blev lettere forvirret over trafiktætheden og fulgte i en længere periode efter alle andre skærme end min, men takket være hensynsfulde piloter, der stort set overlod luftrummet til os, fandt han tilbage til 'mor' og vi fløj en forrygende tur i perfekte forhold.

Cossack fløj meget selvstændigt, for meget efter min smag i hvert fald i starten, men det var tydeligt at han skulle bruge et stykke tid på at vænne sig til paraglidere både i luften og på jorden samt en større flok mennesker. Men han er en stjerne. Vi havde en fantastisk tur. Cossack nød tydeligvis de gode forhold og jeg nød synet af en overordentlig glad ørn. Desuden var det dejligt at opleve begejstringen blandt de andre piloter og føle at livet går op i en højere enhed.

Da jeg besluttede mig for at lande, nåede jeg kun lige at tage det sidste sving for at lande på toppen af skrænten før han som det naturligste i verden satte sig på marken ved siden af. Hold da op! Jeg er ved at løbe tør for tillægsord...

Toftum når det bedst. Hellere et kamera i linerne og en ørn på hånden end...

Hvorfor ikke gentage en succes. Mandag var der fine forhold i Ørby, så vi fik os endnu en tur, hvor Cossack var så fræk som jeg ikke før har set ham. Han strålede af overskud, ramte flere gange skærmens liner uden at blive det mindste forskrækket og fløj som om han ejede hele verden. Styrtdykkede lige bag mig, fløj frontalt mod skærmen kun for at undvige i sidste øjeblik. Han var igen luften ukronede konge.

Men han skal holde tungen lige i munden. I dag fløj Hans sin første tur i paraglider, og hvem ved hvad det kan blive til.

Hov, har du husket at købe FamilieJournalen i dag? Blandt meget andet godt og spændende opskrifter er der en historie om at flyve med ørne.

1. oktober 2005

Det bliver snart en vane. I går lignede det flyvevejr, så jeg drønede til Ørby for om muligt at få en flyvetur sammen med Cossack. Det er fuldstændig som at skrue tiden ti år tilbage. Dengang var jeg forholdsvis ny som paragliderpilot og når der var varslet flyvevejr ræsede jeg af sted og kunne mærke adrenalinet punpe allerede på vej i bilen. Det gik over med tiden og de mange timer jeg efterhånden fik i luften, men nu er pumpen renoveret og kører på fuld tryk. Det kribler i hele kroppen for at komme ud at flyve med min ørn, og på vej til skrænten bliver et hvert tegn på vind af rigtig styrke og fra den rigtige retning tolket, og fingrene bliver krydset.

Fredag så ikke overbevisende ud, men den var god nok. Først lod jeg min Sakerfalk Svend flyve en tur på skrænten i Ørby for at vænne ham til at flyve på hæng og blive foran skrænten i stedet for som han normalt gør at følge løftet indtil han forsvinder som en lille plet på himlen. Han var - selvfølgelig - en stjerne. Næste gang vi skal på tur, tager jeg ham med og det skulle undre mig meget om han ikke som den naturligste ting i verden flyver sammen med mig og lander på hånden, når jeg kalder på ham.

Cossack var også en stjerne. Vinden var perfekt og vi fløj sammen i 20 minutter. Det er helt uvirkeligt, at jeg flyver rundt med min ørn på den måde. Han tusser omkring, holder øje med alt, hvad der sker, kredser ind over skrænten når løftet er godt og ser ud til at hygge sig mesterligt. Et par gange måtte jeg ruske lidt i bremselinerne, for at få skærmen til at knitre, fordi han optaget af noget andet og rigeligt afslappet var på vej til at flyve ind i linerne. Én gang rørte han skærmen oppefra, fordi han var uopmærksom og kom lidt tæt, men der skete ikke andet end at det gav et sæt i ham, og skærm og fugl skiltes i fordragelighed.

Jeg besluttede at lande nede på stranden for at vænne Cossack til at komme ned til mig, så vi er forberedt på at flyve i bjerge, hvor det er meget vigtigt altid at få ham med ned. Det vækkede klart forundring, da jeg fløj lidt ud over havet for at tabe højde. Han blev i god højde over skrænten, men holdt øje med, hvad jeg fandt på. Med skærmen på jorden var jeg klar til at kalde på ham. Fløjtede en enkelt gang og lagde to kyllinger op på hånden. Så kunne det ellers nok være der kom fart over feltet. Han lagde vingerne helt ind til siden af kroppen og lod sig falde som en sten med blafrende fjer og landingsstellet ude. Benene strittede ud i luften, og han lignede en brudgom, der på sin polterabend skulle lande med en faldskærm for første gang i sit liv. Et komisk syn, men hvilket syn...! Just another day at the office.

Tilbage til arkiv