Arkiv

 

27. september

COSSACK LANDER PÅ HÅNDEN!

Sådan ser det ud, når en ørn med to meter i vingefang lander på hånden af en paragliderpilot. Fredag eftermiddag landede han for første gang på min hånd, mens jeg var i luften. Vi gled små ture fra toppen af skrænten i Fuglsø, og det var det største øjeblik i min flyvekarriere. Dog kun for at blive overgået få dage senere.

Mandag den 26. september var vi igen velsignet med fantastisk vejr. Ikke en vind rørte sig, så forventningerne til rigtig flyvning var til at overse, men Hans, Cossack og jeg kørte en tur til Jernhatten nord for Ebeltoft for det tilfælde, at vinden skulle tage til og gøre endnu en flyvning mulig. En let brise tillod en glidetur, og Cossack kom ind til hånden med det samme, men desværre ramte han en line, da han fløj en tur rundt om skærmen, og han fik sig en ordentlig forskrækkelse. Efter sådan en omgang ved man ikke, om det er slut på dét eventyr eller om fuglen accepterer det som lærepenge. Jeg var i hvert fald lidt træt af at skulle afslutte en dag på den måde og bad til vejrguderne om mere vind.

Tanken var ikke tænkt færdig før hvide skumtoppe prydede havet, og vi tog den lange tur op på toppen af Jernhatten, og fandt intet mindre end en perfekt startplads i 50 meters højde over havets overflade. Finere forhold kan man ikke forlange. Jeg startede og få sekunder senere var Cossack i luften ved siden af mig. Vi steg hurtigt op til 50 meter over toppen af Jernhatten og havde den smukkeste udsigt over Djursland. Jeg fiskede et stykke kylling op på hånden og kaldte på ham, men klog af skade og mindet om, at liner bider igen gjorde, at han ikke ville komme ind til hånden. Til gengæld fløj han rundt om mig og holdt øje med hver bevægelse jeg foretog mig. Når det passede kredsede han ind over skrænten og nød tydeligvis den bedste flyvning han i sit liv har oplevet. Fuldstændig naturligt fløj vi sammen som om vi aldrig har gjort andet. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at lokke ham ind til hånden med større og større bidder, for det er vigtigt, at han også i fremtiden synes, det er værd at holde sig til mig. Og mad er genvejen til ørnens hjerte.

Vi svævede rundt i luftrummet over Jernhatten. Mig med to daggamle kyllinger på hånden og armen strakt ud til siden. Cossack i afslappet stil og så smuk som kun en ørn kan være i sit rette element. Selv om han ikke kom ind til hånden, kunne jeg ikke ønske mig mere. Det kan slet ikke beskrives, hvordan det er at have en ørn til at flyve så tæt på og være i stand til at nyde synet oppe fra, nede fra, fra siden og med den kontakt, der er mellem to, som elsker at flyve.

Efter godt fem minutter tog han mod til sig og kom ind på hånden og hentede de to kyllinger. Jeg var nær faldet ud af himlen af glæde. Vi fløj videre og jeg fiskede et stykke mere op. Han kom ind lidt stresset, men uden tvivl i sindet om, at selvfølgelig ville han hente sin middag 'on air'. Det blev til en tur på cirka ti minutter og han var inde på hånden fem gange. Vi landede på marken neden for bakken og aldrig har jeg set så tilfreds en Cossack og følt så dyb en glæde. Sommetider bliver livet bare stort!

Efter landingen fik Cossack 15 daggamle kyllinger, og han var så mæt og tilfreds med sig selv, at jeg dårligt kunne kende ham.

 

23. september 2005

ØRNEN ER LANDET! I dag landede Cossack på min hånd mens jeg var i luften!!!!!!!!!!!!

Billeder følger...

17. september

Nu er det virkelig tæt på. Cossack har knækket koden. Han har fundet ud af, at jeg ikke kun er interessant, når jeg har begge ben på jorden, men også når jeg hænger i luften. Jeg tror, at han kommer ind til hånden næste gang der er flyvevejr! Om han lander på hånden er jeg ikke sikker på, men hvis bare han får en bid kylling og finder ud af at jeg er værd at holde sig tæt på er vi på vej. Det er virkelig spændende nu.

I dag fløj jeg små ture fra Jernhatten, og mine fødder nåede kun lige at røre græsset før han sad på hånden. Seks små ture blev det til, og jeg tror det snart bliver rigtig godt.

Desværre var der ingen til at tage billeder i dag, så jeg kan ikke vise de store fremskridt, men forhåbentlig får vi rig lejlighed til at forevige masser af gode flyvebilleder.

Min skønne falk Svend fortjener også opmærksomhed. I dag fløj han som en drøm, og mindede mig om, at livet er smukkere oppe under skyerne. Hele Djursland var dækket af de flotteste cumulusskyer, og Svend brugte under et minut på at finde en termikboble, der tog ham næsten op til skybase. På et tidspunkt var han så højt, at han forsvandt ud af syne, og jeg besluttede, at det var et godt tidspunkt at give ham tre velfortjente kyllinger. Jeg svingede falkelokken og kaldte på ham, men anede ikke hvor han var, før jeg hørte et kraftigt SWOOOSH få meter fra mig. Det var lyden af en fjeret kanonkugle, der kom ud af himlen med - et godt gæt - over 200 kilometer i timen.

Desværre så jeg ikke, da han styrtdykkede, men det gjorde Hans. Han kunne fortælle om et syn, der giver gåsehud i nakken. En sort klump faldt ud af himlen med en hastighed, der langt overstiger frit fald, vingerne lå klistret ind til kroppen og først da han var omkring 30 meter fra mig satte han bremserne i. Du milde himmel, hvor sådan nogle falke er dygtige til at flyve!

 

16. september

Home sweet home. Hans og jeg har købt dette fine hus i Fuglslev nær Tirstrup. Vi overtog i går, og for første gang i mit liv er jeg såmænd blevet husejer. Der skal ordnes et par ting her og der, og det skulle ikke tage andet et par årtier. Huset er faktisk lige til at flytte ind i, meeen lidt skal der jo altid laves. Når vi er på plads flytter Cossack med og skal bo i haven.

 

13. september

Pyeste ha, det er hårdt arbejde at flyve med fugle. Cossack synes ikke jeg er farlig, når jeg hænger i luften ved siden af, over eller under ham, men selv med et lækkert lår af en daggammel kylling i hånden ser han ingen videre grund til at flyve hen til mig før jeg er landet og ligner mig selv igen.

I dag fløj jeg fem glideture fra en lille bakke for at få ham til at følge med mig, og pludselig kunne jeg skrue tiden 13 år tilbage. Det er sådan man gør, når man skal lære at flyve paraglider. Starte, flyve i få sekunder, lande og derefter tage turen op igen - det sidste til fods vel at mærke. Jeg så dog en forbedring i hans interesse for at følge med, så recepten er flere glideture, flere gentagelser, flere smukke efterårsdage og så skal det nok fungere - en gang.

9. september

Cossack er nu helt cool overfor skærmen og mit skræmmende udseende med hjem, solbriller og sele. Vi har været en tur i Fuglsø, hvor han upåvirket af hunde, finske paragliderpiloter og badende turister fløj hen til mig uden problemer. Dog kun indtil vores helt egen Lauri næsten fløj ind i ham, da Cossack var på vej ned til mig. Lauri gjorde det på ingen måde af ond vilje, han havde ikke set ham, sagde han. Cossack har to meter i vingefang, så vogt jer på de danske veje, når Lauri i området (-:

Som man kan se på billedet er Cossack ikke en helt undseelig pipfugl.

 

 

3. september

Billedet er taget for en lille uge siden. På det tidspunkt var Cossack ikke synderligt interesseret i mad, men forandringen er stor siden han kom til landet for tre ugere siden. Anders Agerbo dokumenterer de små fremskridt.

 

1. september

Kedeligt bliver det næppe, men med betydeligt færre nerver uden på tøjet, kunne jeg i dag nyde synet af Cossack, der uden tøven og med høj hastighed fløj hen over marken og op på min hånd. Han er en skøn fugl og det er en fornøjelse at se hans forandring på bare tre uger. Han har fået en udstråling og ser ud til at trives i det djurslandske.

Tilbage til arkiv